Fjerde bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger CeCe, som i sin søgen efter information om sin fortid sætter kurs mod Australien. CeCe har aldrig rigtig følt, at hun passede ind nogen steder, og efter faren, Pa Salts, død kan hun næsten ikke klare mere. Hun dropper ud af kunstskolen og kan kun se til, mens hendes søster Star lige så langsomt bevæger sig ud af hendes liv. I desperation beslutter hun sig for at forlade England og udforske sin fortid. Det eneste, hun har at gå efter, er et sort-hvid-foto og navnet på en kvindelig pioner, der boede i Australien for over hundrede år siden. På vej mod Sydney gør CeCe holdt i Thailand, og her møder hun den mystiske Ace, der er lige så ensom, som hun er, og som viser sig at gemme på en hemmelighed … Hundrede år tidligere får Kitty McBride, datter af en præst i Edinburgh, mulighed for at ledsage den velhavende mrs. McCrombie på en rejse til Australien. Her bliver den unge piges skæbne hvirvlet sammen med familien Mercer, deres perle-eventyr og ikke mindst de to helt identiske, men af sind fuldstændig forskellige tvillingebrødre, Drummond og Andrew. Da CeCe endelig når frem til Australien, begynder hendes søgen for alvor, og med hjælp fra folk, hun møder på sin vej, finder hun på det store, farverige kontinent lige så langsomt frem til følelsen af at høre til. Pressen skriver: »… underholdende til sidste side.« ***** – Femina »Efter næsten 600 sider glæder man sig bare til næste bind.« ****** – Familie Journal »Det fungerer som altid til perfektion i Lucinda Rileys bøger, og det er en stor fornøjelse at læse om de syv søstre … Forfatteren kan noget med sine personer, og man kan ikke lade være med både at grine, græde og rase sammen med dem.« – Litteratursiden »Jeg elskede at læse den …« ****** – Boginspiration »… virkelig fantastisk og utroligt spændende …« ***** – De unges ord
© 2018 Cicero (Lydbog): 9788763855587
© 2018 Cicero (E-bog): 9788763854474
Oversættere: Ulla Lauridsen
Release date
Lydbog: 22. marts 2018
E-bog: 22. marts 2018

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Samlet bedømmelse baseret på 9105 bedømmelser
Feelgood
Hyggelig
Romantisk
Download appen for at deltage i samtalen og tilføje anmeldelser.
Viser 10 af 9105
Wull
3. jun. 2020
Rigtig fin bog. Synes dog historien gentager sig selv lidt for meget, fra de andre bøger. Oplæseren har en irriterende udtale af mange ord, som fx shorts.
Anni
29. jan. 2020
En god historie, men oplæseren er ulidelig. Har nu hørt fire bind og bliver jævnligt irriteret over hendes udtale, så snart det er et ikke dansk ord. Hun mestrer hverken fransk, norsk eller spansk/portugisisk udtale. Og hendes danske udtale er meget krukket. Øv, at ødelægge en ellers god bog med så dårlig en oplæser.
Eva
16. jun. 2022
God bog, men bryder mig ikke om oplæserens sært monotone og ikke passionerede stemme. Hun lød som en af de automatiske tast-selv-svarere når man ringer til det offentlige.
Betina
31. dec. 2020
Glad for jeg læste bogen, de tre tidligere “søstre” bøger har jeg hørt. Det er klartbedre at læse, da oplæseren ikke er noget at råbe hurra for
Anna
18. maj 2020
Bøgerne om de syv søstre er hyggelige. Oplæseren har desværre nogle dårlige udtaler som fx “at protostere”, “at modollere” osv.
Maj
26. mar. 2021
Som de andre bøger i serien, er den absolut underholdende, god ferielæsning, men det er ikke bøger der fodrer tankerne :) 4 stjerner for gennemført plot, let og flydende sprog, uforudsigelig twists. Man skal have lyst til at læse romantik, da hele serien, både karakterer og handling er meget “lyserød”.
Diana
28. jan. 2022
Alle 3 bøger er bygget op på samme måde, hvilket gør dem meget forudsigelige. Der er dog lavet en god research, hvilket gør bøgerne værd at læse.
Heidi
21. jul. 2023
Virkelig god bog og serie, men ærgerligt med dårlig oplæser. Der er ingen indlevelse i stemmen, meget monoton, forkerte pauser i sætningerne, forkert og klodset udtale af flere ord. Nok bedste oplevelse at læse bøgerne
Karin
3. sep. 2020
Som de andre bøger i serien en rigtig hyggelig bog. Rigtig god oplæser.
Mette
28. feb. 2020
Velskrevet og man får ikke onde drømme
Dansk
Danmark